Fredag d. 11 maj tog Matti og jeg en tur til Frederikshavn for at komme i Cirkus Arena. Jeg har været afsted de sidste 10 år, og der er bare noget ved cirkus der betager mig! Der er en helt særlig stemning i et cirkustelt og jeg bliver altid så imponeret over det der foregår i manegen, i sær med dyr.
Denne oplevelse vil jeg give videre til mine børn og håbe at de kan få lige så meget glæde ud af det som jeg har :-) Vi har haft Matti med de sidste tre år, men Milas må vente til næste år - jeg syns at han lige er lille nok i år.
Igen i år var det en stor succes og Matti var vildt imponeret over elefanterne, akkurat som sin mor!
Blitzen var lidt skarp, så derfor det sammenknebne udtryk :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar